Afstressningsforløb

I dette forløb kombinerer jeg StressCoaching, Mindfullness og Massage. Ved at kombinere de 3 elementer, kommer vi “hele vejen rundt” – en unik måde at få dig afstresset og tilbage til det liv du ønsker.

Stress Coaching
Stress Coaching er en effektiv form for hjælp, til både at afhjælpe stress og til at forebygge stress. Du kan for eksempel få hjælp til, at få mere fysisk og psykisk overskud, til at finde og tackle stress årsager, til at få en god hverdag og til at få et velfungerende liv.

Mindfulness
Vi har utrolig mange tanker, typisk kommer 50% af vores stress signaler fra vores tanker. Vi kan og skal ikke blive tanketomme, dog kan vi arbejde med, hvilke tanker vi skal bruge energi på og hvilke vi ikke skal.
Vi er rigtig meget i fortiden og i fremtiden, hvis vi bliver bedre til at være tilstede i nutiden – stiger vores livskvalitet.

Fysiurgisk massage
Vores fysik og vores psyke hænger sammen. Når vi belaster os selv psykisk – sætter det sig ofte fysisk i vores krop. Med massagen mærker du din krop igen og du lærer at lytte til den, når den siger STOP.

Hvorfor har jeg valgt at kombinere de 3 elementer til en samlet behandling?

Personligt har jeg selv haft stressen helt tæt inde på livet. I 2011 stiftede jeg bekendtskab med Mindfulness, og jeg må indrømme, den har været min støtte siden. Ikke mindst i 2015, hvor vores søn fik diagnosen ADHD. At have et barn med en diagnose kræver meget, både af parforholdet og andre søskende. Og her er det vigtigt vi passer på os selv – så vi kan være der, for at støtte hele familien.

Alle 3 elementer har hjulpet mig, når livet var/er svært. Jeg ønsker at give dette videre til alle dem, der kunne have brug for det – så de står stærkere, når der kommer bump på vejen.

Ring for en uforpligtigende samtale eller for at booke tid til Bettina på tlf. 23 21 84 84.