Mindfulness (MBSR) 8-uger

Jeg får ofte spørgsmålet ”Hvad er mindfulness?” Det er nærvær i nuet, opmærksomhed på øjeblikket uden at dømme og uden at stræbe efter andet end blot det der er.

I vores tanker er vi en tredjedel i fortiden, hvor vi ofte dømmer os selv eller andre for hvad der er gjort og sagt eller ikke gjort og sagt. Så er vi en tredjedel i fremtiden, hvor vi ofte planlægger og bekymrer os og ofte har vi bekymret os helt uden grund. Den sidste tredjedel er vi tilstede i nuet; oplever, lytter og ser det der sker lige nu og her.

Kan vi lære at styre vores tanker, så vi er mere tilstede i nuet, så stiger vores livskvalitet og vi bliver mere lykkelige.

Mine klienter har sagt flg. om det at deltage på et mindfulness kursus:

Før jeg startede på kurset havde jeg problemer med at falde i søvn, jeg havde så mange tanker og ofte vågnede jeg om natten også pga. tanker. Blot efter to gange på kurset, kunne jeg bruge nogle af øvelserne fra kurset og derved få sovet.

Før kurset bekymrede jeg mig rigtig meget, om alt, det gjorde mig trist og i dårligt humør. Jeg vil ikke sige jeg aldrig bekymrer mig mere, men slet ikke i samme grad. Jeg er meget bedre til, at sige til mig selv, at det foregår i mit hoved, at det ikke er virkelighed. Nu griner jeg af det, når jeg opdager at jeg begynder på min ”bekymrings-rejse” som jeg kalder den og så vender jeg væk fra den og tilbage til nuet.

Jeg har et voldsomt temperament, det har jeg stadig, men nu kan jeg styre det. Jeg når for det meste at stoppe op, trække vejret og respondere i stedet for at reagere. Mine omgivelser er meget glade for at jeg har været på det kursus.

Kurset er bygget op omkring Jon Kabat-Zinns 8-ugers MBSR forløb (mindfulness baseret stress reduktion). Kurset er dog ikke kun for folk med stress, men for alle der ønsker mere nærvær, fokus, koncentration , dybere selvindsigt og glæde i livet.

Vi mediterer meget, da meditationen er med til at øge fokuseringsevnen. Derved kan vi lære at styre vores tanker, så det ikke er tankerne der styrer os. Vi taler om kommunikationsformer, hvordan vi reagere/respondere på forskellige kommunikations-former. Vi kommer væk fra altid at være i hovedet og i stedet kommer ned og mærker vores krop. Ofte fortæller vores krop os når der er ”fare på vej”, vi glemmer blot at lytte til den!

Jeg afholder kurset for enkelt personer. Kurset forløber over 8 gange af ca. 1½ time, vi aftaler hvilken dag og tid der passer bedst i din hverdag.

Undervisningen er interaktiv, så det er vigtigt, at du i den periode du følger kurset, sætter tid af til hjemmeøvelser (ca. 45 min/dag). 

Pris kr. 6.900,- 

Ring på 23 21 84 84 for at booke tid eller for at høre mere om MBSR forløb for enkelt personer.